Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Italiensk filsofi, Norske samspilstemaer, barnets fortællinger, It og leg er en del af den daglige praksis og med til at understøtter dit barns trivsel og udvikling

Samspilstemaer der styrker relationen til dit barn

ICDP er det bærende element i vores pædagogiske praksis. Vi møder dit barn anerkendende og med ”opmærksomme venne øjne” og vi har et ressourceorienteret barneperspektiv.

Positiv, understøttende og udviklende relation til dit barn er grundlæggende i vores samspil. Det er altid vi voksnes ansvar og når der opstår udfordringer i relationen til det enkelte barn, bruger vi blandt andet video til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis.

De otte samspilstemaer bringes altid i spil i mødet med dit barn og dit barns børnegruppe.

Vil du vide mere om ICDP og samspilstemaerne kan du læse om det her

Reggio Emilia giver selvstændige, kreative og løsningsorienterede børn

Reggio Emilia er en italiensk filosofi og danner grundlag for de aktiviteter vi igangsætter.

Børnenes initiativer og perspektiver er styrende for vores aktiviteter. Vi planlægger efter, hvad børnene er optaget af og hvilken vej de viser os, at projektet skal gå.

Dokumentationen af børnenes processer, i form af billeder, tekster og børnenes produkter, er essentielle. Her igennem opnår både børn og voksne viden om den læring, der finder sted.

"Rummet som den 3. pædagog" er væsentlig i Reggio Emilia filosofien. Den rigtige indretning, skaber nysgerrighed blandt børnene og den frigiver tid til at kunne understøtte og udfolde deres nysgerrighed.

Materialer er tilgængelige i børnehøjde, så de inspirerer og motiverer børnenes fantasi.

Narrative fortællinger danner barnets positive selvforståelse

Selvopfattelse hænger uløseligt sammen med dit barns fortælling om sig selv, og vi er opmærksomme på de forskellige fortællinger og bruger det aktivitet. Vi arbejder med fortællingerne på flere niveauer:

  • Egenfortællingen i børnegruppen.
  • Fortællinger om hinanden i børnegruppen.
  • Voksnes fortællinger om det enkelte barn.
  • Voksnes fortællinger om børnegruppen.

Narrative samtaler arrangeres, når der er brug for mere fokus på barnets trivsel og udvikling. Her kan vi og barnet bliver særligt opmærksomme på barnets egenfortælling.

Samtalen følger en bestemt struktur:

  • Indbydelse fra den voksen, der afholder samtalen.
  • ”Dig og mig”-samtale imellem barn og voksen.
  • Genfortælling og fremhævelse af barnets fortælling.
  • Bevidningsbrev til barnet, der omhandler det fortalte, og derved har du og dit barn mulighed for at læse brevet sammen.

Digital dannelse og IT skaber nysgerrige og innovative børn

IT er en spirende del af vores pædagogiske praksis.

Programmeringsrobotter, elektroniske forstørrelsesglas, optagerobotter, brætspil, der interagerer med It er nogle at de It-værktøjer, vi har investeret i.

Erfaring og kendskab med IT på forskellige niveauer kombineres med en legende tilgang og pirrer til børnenes nysgerrighed og gå på mod i den digitale dannelse.

Brobygning mellem den analogiske og digtale verden er væsentlig  og arbejdet med IT finder altid sted i relationen til en voksen.